A new beginning //Xenius//

D: Fredag midt i summeren
T: 12:30
S: Ødemarken (ørkendelen).
V: Meget varmt.
O: Sand.

Påklædning: se profilbillede.
____________________________________________________________________________

Der var stille og solen var meget kraftig.
solen blev afspejlet i det klare ørkensand og det dannede en form for tåge.
Man kunne se en skikkelse nærme sig med høj fart.
Det var en mand i rustning der red på en sort hest.
Hesten stoppede op og Perseus kikkede sig omkring.
*Hvor er disse såkaldte drager?* tænkte han og skulede rundt med de røde øjne.
Han satte hesten til at gå langsomt mens han lod den venstre hånd ligge slapt ned ad siden.

Xenius's drage Æsa landede på jorden med et bump, han hoppede af Æsa og ned jorden, han klappede hende let på hoevdet som var hun et eller andet kældedyr, men hun var jo hans sjældven, Æsa skubbede let til ham"hey du"sagde han og skubbede let til hendes hovede, de havde tit været oppe og slås for sjov, han hørte en hest ikke langt der fra, han hoppede op på Æsa igen og lod hende gå hesten imøde, det var jo ikke hverdag der kom nogle andre end drage-folket og deres drager ud i ødemarken

Perseus opdagede straks dragen da den landede.
Han stoppede op og hævede sin venstre hånd imod dragen.
"Tag den!" beordrede han og sekundet efter rejste sig en hær på flere hundrede små djævle foran ham og begyndte at løbe imod dragen.
"Attack!!" råbte de små djæveller i kor og hoppede op på dragen.
Selvom de kun var en meter høje havde de en frygtelig blodtørst som ville føre dem i arrigskab.
"Hæhæhæ" grinede han og red hen til dragen med høj fart.
Djævelene havde dægget det meste af dragen og de blev ved med at kradse og flå i den.
Perseus stoppede hesten foran dragen.
Han hævede venstre hånd igen for at gøre klar til et lyn.
*Jagten er gået ind!* tænkte han.

(sådan ser djævelene ud)

Xenius trak sit sværd da han fik af vide af Æsa der kom nogle små under væsner, da de angreb, slog Xenius den hurtigt af Æsa, han hoppede af Æsa, da hun med et fik lyst til et sand bad og hun fik alle de små væsner af sig, hun rystede sig lidt og gik hen til Xenius, han tjekkede hendes sår, men de var ikke så slemme, han så der kom en hest imod dem, han sende hurtigt Æsa op i luften og hun var hurtigt der oppe hun var hurtigt omkring 20-30 meter over jorden og det var et godt stykke, han blev bare på jorden, han havde ikke gemt sit sværd væk igen

Djævelende forsvandt lige efter de var blevet smidt af dragen.
Perseus steg af hesten og tog sit sværd frem som han havde på ryggen.
Han stod stille et øjeblik.
"Sig mig... Hvorfor sidder du på mit bytte?" spurgte han mørkt.

"fordi hun er min drage"sagde han koldt, han havde bare sit sværd klar, han viste godt hvis han skulle komme for meget i knibe, var Æsa lige over dem*Æsa ham her kalde dig lige for sit bytte*tænkte han, han viste godt at Æsa ville kunne høre det, han fik jo nogle svar tilbage fra hende, men det var jo kun ham som viste hvad hun svarede og hun var ikke glad for at blive kaldt for et bytte, så hun landede igen bag ved Xenius, hun knurrede og det skræmt hesten så den var hurtigt væk igen

Perseus skulede lidt til manden.
"Nårh er hun dit kæledyr? Hvor kært!" sagde han flabet.
Han hævede igen den venstre hånd imod manden.
"Fik du hilst på mine små slaver?" spurgte han.
Lige i det sekund kom der flere djævle op ad jorden.
"De er sultne!" sagde han mørkt og djævelende hoppede op på manden.

han slog dem væk fra sig "hun er min sjældeven"sagde han, han var hurtigt oppe på Æsa"men hvis du kigger dig efter et bytte så se bagved dig"sagde han, Æsa lettede lidt fra jorden, der var åbenbart en vilddrage bagved den fremmede, hvis han kiggede sig efter et bytte så hvorfor ikke tage den i stedet for, den ville nok give ham noget kamp i forhold til Æsa

//Desvære emnet er dødt så vi laver bare et andet en anden dag//