mørket.....-Perseus-

hun rejste sig op og så på ham"han ødelagde min familie, hvorfor kunne vi ikke bare få lov til at leve i fred!"råbte hun, hun løb væk fra ham, selvom hun havde skadet sit ben, hun var meget ked af det, hun ville bare gerne havde sin familie tilbage igen som den burde være, det var det eneste hun havde ønsket sig siden hun var 5 år

Poison hoppede hurtigt hen foran hende og tog fat i hendes arm.
"HØR NU HER LILLE PIGE DET HER RAGER MIG STORT SET EN SKID OKAY!!!" råbte han mens han stirede hende ind i øjnene.
Han var ved at være træt af hende.
"Den eneste grund til at jeg fortæller dig det her er at hvis jeg ikke gør så slagter Perseus mig når jeg kommer tilbage!" forklarede han.
"Så hør nu! Perseus venter lige nu på din afgørelse! Og du skal afgøre om din mor skal leve eller dø... Lige nu er kærligheden mellem jer så svag at han kan dræbe hende hvis han vil... Du skal stort set bare vælge om hun skal dø eller ej! Hvis hun dør vil det være din skyld og derved vil din dæmon side vokse sig stærkere og du vil være en del i Perseus' plan om at gøre dig til et våben... Hvis du har bare lidt gnist i din engel tilbage så vælger du at hun skal overleve, går med tilbage tilbage til slottet og giver din mor en krammer! Når i har gjort det så vil i igen have den kærlighed og hverken Perseus, Reaper eller andre dæmoner vil kunne røre jer... FORSTÅR DU!?" afsluttede han.

hun så på ham med tåre løbende ned af hendes kinder"jeg vil bare havde min familie tilbage, til den en gang var"sagde hun, hun rørte ved sin halskæde, men han skal ikke røre min mor"sagde hun, hun gjorde sig fri og løb tilbage, hun løb med det samme hen til sin mor, men noget ramte hende i ryggen, en vagt havde sendt sin evne efter hende, hun falde sammen, men tvang sig op og stå, men en vagt tog fat i hende og hev hendes halskæde af og ødelagde den, hun var jo hadet af alle dæmoner

Døren til slottet var åben så Perseus kunne se det hele.
Men Det kunne Fay også og hun ville ud til sin datter da vagterne gjorde hende ondt.
"Karina!" råbte hun og løb ned til hende.
Hun blev stoppet af en vagt.
"Lad dem ikke røre hinanden!" råbte Perseus og gik over til Fay.
Fay blev nu holdt tilbage af tog vagter.
Poison havde fuldt efter pigen og havde kravlet op på en væg med edderkoppen.
"Godt gået Poison... Du bragte hende tilbage til mig" sagde Perseus meget ondt.
Han gik ud foran pigen og satte sig på huk.
Hans venstre hånd tog fat om hendes ansigt og løftede det så de havde øjenkontakt.
"Ville det ikke havde været bedre at tage imod din familie da jeg ville forære dem til dig?" sagde han mens de rødglødende øjne stirede dybt ind i hendes.
"Lad være!" skreg Fay da hun kunne se hvad Perseus havde tænkt sig at gøre.
Fay blev slået af en af vagterne og bagefter lagde vagten en hånd for hendes mund.

hun slog ud efter Perseus, hun kom fri, hun prøvede at komme hen til sin mor"mor!"sagde hun, men hun blev slået ned af en vagt, det hele havde været en fælde for hende, var det fordi hun var en grå engel eller hvad, det viste hun ikke, hun blev holdt nede af to vagter, de var to til at holde holde en lille pige på 12år ned imod et gulv, den første der havde haft fat i hende, havde jo ødelagt hendes halskæde

Vagterne pressede pigen imod jorden og Fay prøvede selv at kæmpe sig fri.
Perseus brød ud i en ond latter.
"Ser du lille Karina... Siden du snart skal dø kan jeg lige så godt fortælle dig det" sagde han.
"Dig og din kære mor... I besidder en meget kraftfuld evne når i er sammen... Den får sin kræft af jeres kærlighed og denne kræft er den stærkeste der findes... Selv ikke Reaper kan besejre denne kraft..." han holdte en kort pause og gik over til Fay.
"Og når jeg har opsuget alt jeres kræft ved hjælp af Reapers forbannelse... Så vil jeg være uovervindelig!" sagde han efterfuldt af en ond latter til.
Vagten fjernede sin hånd fra Fays ansigt og Perseus tog fat om hendes hals.
Reaper som stod bag Fay begyndte at sige nogle mærkelige ramser
"Og nu vil denne kraf blive min!" sagde han højt og skulle til at sende sine lyn igennem Fay.

"lad hende være!"råbte hun, der kom et meget stort energi udslag fra hende, det slog vagterne væk, hun var hurtigt på benene, hun løb hurtigt hen til sin mor, hun løb ind i siden på perseus som ville få en hver til at tage et skridt væk, hun var hurtigt ved sin mor, hun krammede sig nærmest fast til hende, hun ville ikke fra sin mor, men en vagt hev hende fra sin mor, hun prøvede at komme fri, men det gik ikke så godt for hende"slip mig, lad mig gå"sagde hun, hun var sur, hun ville være sammen med sin mor

Perseus blev skubbet væg med ét.
"Nej!" sagde han hurtigt da Karina og Fay rørte hindanden.
Med et blev alle vagter slynget væk da der kom en stor kræftudladning.
Deres Kærlighed var vækket.
*Det må ikke ske!* tænkte han og udsendte de største lyn han overhovedet kunne rumme.
Da lynene ramte blev de sendt tilbage i store mængder af energi som væltede både Perseus og Reaper omkuld.
"Det kan ikke være sandt..." sagde Perseus stille.

hun vente sig imod ham"du ødelagde mit liv, så jeg har ret til at ødelægge det her for dig"sagde hun vredt, hun holde sig indtil sin mor, hun var endelig meget glad for at være ved sin mor, hun var også bange, men når hun var sammen med sin mor og hun viste de ikke kunne gøre dem noget, så var hun ikke så bange igen, hun så på Perseus"du lader os være i fred!"halv råbte hun

Perseus så op på dem med et sindsygt skær i øjnene.
"JEG VIL IKKE LADE EN LILLE FEJLBLODS-DÆMON ØDELÆGGE MINE PLANER!!!" sagde han med en meget mørkere stemme end før.
Det var nærmest som om at det var Satan selv der talte fra hans mund.
Han greb sit sværd på ryggen og rejste sig op.
Sværdet blev vendt nedad.
Med stor kraft huggede han sværdet ned i Fay.
Men deres kærlighed blokkerede stadig for ham så det var som om at sværden var blevet hugget ned i sten.
"REAPER GIV MIG STYRKE!!!" råbte han og pressede hårde på sværdet.
Da Reaper havde lavet besværgelsen udsendte Perseus selv sine lyn ned i sværdet.
Sværdet kom længere og længer ned igennem skjoldet men kæften fra skjoldet gjorde voldsom smerte på Perseus.
Da sværdet næsten var nede og røre Fay var kræften fra skjoldet så stærk at Perseus' rustning begyndte at blive til støv.
Kraften fra Fay blev så voldsom at hun brød den forbandelse og blev til en Engel igen.
Efter dette blev kraften i skjoldet kun mere stærk.
Halvdelen af Perseus' rustning var nu væk og hans hjelm blev nu til støv.
Han lagde de sidste kræfter af lyn som han havde ind i sværdet og sværdet blev rødglødende.
"AAAAAAAARRRRGGH!!!" skreg han da han pressede sværdet helt igennem skjoldet.
Han havde kun snittet Fay i armen men deres skjold var skåret midt over.
Da skjoldet var delt i to udsendte det en enorm kraft der gik lige ind i Perseus' hjerte.
"Endelig... er kraften min...." sagde han meget hæs.
Hele hans rustning var blevet pulveriseret og Perseus faldte om.
Han lå på maven med hovedet ned i jorden foran Fay og Karina.
Man kunne høre en sidste vejrtrækning komme ud fra hans lunger...

"mor mor er du okay!"sagde hun, hun skynde sig hen til sin mor, som jo var blevet ramt af sværdet, men det var jo kun et snit, hun så lidt på Perseus, hun var sur på ham, hun mærkede sin mors armene om sig, hun lagde sig indtil hende, men deres skjold var jo ødelagt

Fay lagde armene om sin datter.
"Kom Karina lad os tage afsted" sagde hun og follede sine englevinger ud.
Dem havde hun ikke kunne få frem siden hun blev til en dæmon.
Hun holdte om Karina og lettede fra jorden.
De fløj højt op i himlen.

"mor hvad med far? kan vi slet ikke få ham tilbage igen?"spurgte hun og kiggede op på sin mor

Hun så ned på sin datter bedrøvet.
"Som Reaper sagde så kræver det et offer at bringe en anden til live... Og det skal være en sjæl" forklarede hun.
Hun fløj langt... Hun fløj helt til Diara og landede ved det hus de plejede at bo ved.
De gik derind sammen.
"Her skal vi bo" sagde hun.

...

Tilbage ved slottet lå Perseus der stadig.
Gnarl var gået ud til ham og havde fået alle djævle til at løfte Perseus op i hans seng.
Oppe i sengen lå Perseus stadig uden vejrtrækning og puls.
Hans hud var blevet helt blå og der var ikke mere tilbage af hverken hans rustning eller hans sværd...

"jamen mor, de ødelagde min halskæde med billederene i af dig og far"sagde hun, hun kiggede op på sin mor"mor vil du ikke fortælle omkring far?"spurgte hun, nu havde hun sin mor tilbage igen, så ville hun jo gerne vide noget om sin far som hun aldrig havde mødt før

Fay så på sin datter.
"Jeg kan ikke huske særlig meget lige nu..." sagde hun og tog Karina i hånden.
"Lad os hvile os" sagde hun og gik med Karina ind til den seng der engang var den som Fay og Karinas far havde sovet i...

...

Tilbage ved slottet.
Gnarl var begyndt at blive urolig for Perseus da han ikke havde lavet nogle vejrtrækninger endnu.
På Perseus' brystkasse var der kommet en blå plet som bredte sig.
*Det er kræfterne der er ved at tage plads i ham!* tænkte Gnarl.
"Hurtigt! Genfødsels ritualet skal igan NU!!" Råbte Gnarl til de andre djævle.
De tog ham allesammen op og lagde ham ned i en special kiste lavet af sten.
Stenen blev forseglet og Reaper lavede en kraftfuld forbandelse...

"okay mor"sagde hun, hun kravlede op i sengen og puttede sig indtil sin mor, der lå hun godt og trygt


//out//

Fay faldte i søvn ved sin datter...

...

Oppe på slottet kom der en stor kræftudladning fra kisten.
Reaper havde stoppet sin besværgelse.
"Træd til side for den nye Perseus Dragonflame!" råbte Reaper og fik de andre til at bakke bagud.
Fra kisten kom der en arm op igennem låget.
Efter brød Perseus op af kisten.
"AAAAAAAARRRRRRRGGGHH!!!!!!!!!!!!" Skreg han med stor kraft strømmene gennem ham.
"THE POWER IS MINE!!!!" Råbte han så hele slottet rystede.


-To Be Continued...?