Indtrængende... //Phoenix//

Reaper (Se profiltekst) var gået ned i bunden af slottet til sin sjæle-sø igen efter at Herren havde fuldført sin genfødsel og havde fået en stærkere rustning.
Nu manglede Perseus bare et sværd og så var han så god som ny igen.
Reaper stilede sig ved kanten af søen og lænede sig op af sin le.
*Hold kæft hvor er jeg træt...* tænkte han mens hans øjne langsomt gled i.

der begynde at lyde som om der var noget var ved flække da Reaper's øjne var ved at glide i, der var jo nok ingen der viste det, men det var Phoenix, man kan godt sige hun var ved at udklække, men mange ville nok syntes det var mærkeligt, men der var jo som sagt ikke nogle der viste det, der var bare den lyd og en klippe som havde fået en revne, men lyden stoppede igen, men efter nogle få minutter begynde lyden igen og en ny revne kom

Reaper vågnede hurtigt da lyden kom.
"Hva fanden?" Sagde han da han så revnen i klippen.
Han gik hen til den og nærstuderede den.
Men så kom der en revne til og han bakkede bagud.

der blev slået et lille stykke af, det var jo Phoenix som prøvede at komme ud af det æg hun var i, men der jo ikke nogle som kunne se det var et æg da det var forklædt som en klippe, da det lille stykke falde ned på sten gulvet, vendte det med inder siden op og der rødlig som var det lavet af ild, hun prøvede at ødelægge mere af ægge, men det var svært, hun var nødtil en pause, så hun hvilede sig en lille smule, men hun falde i søvn i stedet for, æggen var jo næsten som den var forklædt som en klippe, så det ville tage lidt tid at komme ud af det, men hun håbede bare ikke for længe

Reaper blev meget forvirret.
"Hvad fanden sker der!?" råbte han nærmest.
*Jeg må sende bud efter Herren!* tænkte han.
Han skyndte sig op ad trapperne.
"HHhh.. hhhh.. Herre... Kom med ned til søen! Slottet slår revner!" sagde han forpustet.
"Stille Herren mangler hvile!" råbte Gnarl.
"Jammen slottet!" råbte Reaper.
"Ryder, Poison! Gå med Reaper ned til søen og få det stoppet!" råbte Gnarl.
Ryder, Poison og Reaper løb ned af trapperne.
De stoppede foran den revnede klippe.
Ryder red på sin salamander og Poison på sin edderkop.

hun vågnede da hun kunne høre der var flere udenfor, hun lyttede efter hvor de var henne og ødelagde hun en side i sin æg og resten falde selv ned i hovedet på hende"av"sagde hun, hun fik det væk igen, hun sad nu og pillede små stykker æggeskal ud af sit hår, da hun havde ødelagt ægget, smed det sin forklædning og begynde at lige et æg, ikke noget normalt æg, det var rødlig(se billede for ægget og hende), hun kiggede lidt på dem som havde hørt udenfor"hvor er jeg?"spurgte hun og kiggede rundt, hun havde ikke rejst sig op, hun ville bare falde hvis hun prøvede lige med det samme

Da klippen faldte sammen fik de alle tre et chok.
"Shit!" sagde de alle i kor.
Klippen tabte forklædningen og blev til et æg og en pige kom til syne.
De var alle tre berette på kamp mod denne indtrænger.
"Hvor du er!? Du er i bunden af Mørkets Slot!.. Af en indtrænger at være så er du da ikke særligt god til det!?" Sagde Ryder flabet.
Reaper slog ham i hovedet med den forkerte side af leen.
"Ja det skulle du nok ikke have sagt... IDIOT!" sagde Reaper

"jeg er ikke trænget ind"sagde hun, hun prøvede at rejse sig op, det gik også meget godt, lige indtil hun falde"av"sagde hun, hun ømmede sig lidt, men rejste sig lige op"jeg er lige kommet ud af et æg, men i kunne jo ikke se forskel på et æg og så en klippe"sagde hun, denne her gang gik det bedre med at rejse sig op, nu var det bare at tage et skridt

"Hvis du ikke er indtrænger hvad laver du så her?" spurgte Poison.

"jeg er lige udklækket"sagde hun, hun tog nogle skridt, gav det ikke mening når hun kom fra et æg, hun syntes der var koldt, så hun gik tilbage til sit æg, det var dejlig varmt endnu"hvorfor er har så koldt?"spurgte hun, hun kiggede på dem, hun viste ikke at de havde en herre som lå og sov, det var jo ikke lige frem fordi hendes udklækning havde været stille, hun havde jo ødelagt den ene side i sit æg, hun kiggede lidt på sit æg

"Det er fordi du er ved Sjælesøen! Alle de uddødelige sjæle flyder rundt der! Og det er deres kulde du kan mærke..." forklarede Reaper.
Da hun rørte ved sit æg faldte siden sammen og det gav et stort skræl da det smulerede.
Skrællet blev udløst af den luft der stadig var inde i skaldens indre.
Det gav et ekko der lød i hele slottet.
"Fuck... Det her er ikke godt..." sagde Reaper.
Oppe i tronekammeret sad Perseus på tronen og sov.
Da ekkoet lød åbnede han øjnene.
Han gik ned af trapperne med høje trin som kunne høres i kælderen...

hun kiggede rundt, da hun kunne høre skridt, men hun viste ikke hvor de kom fra"har er meget koldt"sagde hun, hun sad i sin æggeskal som havde lavet noget larm, den var varm endnu, men ikke meget da kulden kølede det ned meget hurtigt, men lige der hvor hun sad var der dejlig varmt

Trinene blev højere.
Alle de tre djævle for sammen i skræk da deres Herre var blev meget stærkere og ondere efter hans genfødsel.
"Hvem forstyre min søvn!?" råbte han da han var kommet helt ned.
Hans stemme var meget mørk og dæmonisk.

hun så der kom en ned"øhhmm det var nok mig"sagde hun, hun var endelig ikke stolt af det, hun rejste sig op, hendes hår var rød som ilden og det samme var hendes tøj, hun havde nogle underlige støvler/sko på, som lignede fødder fra en fugl eller noget, hun viste ikke om det var smart, men det var jo hende som havde larmet eller rettere det var resterne af hendes æg

Perseus gik hen til pigen i ægget.
Han skulede ondt til hende.
Man kunne høre hans dybe vejrtrækning... Den var som et rovdyr der skulle til at angribe.
Han lagde sin hånd på hendes hovede.
"Der hviler stor kræft i dit indre... Kræft som jeg kan bruge" sagde han ondt.

hun flyttede sig"jeg er ikke nogle ting"sagde hun, hun gik hen imod trappen, nu skulle der ikke meget mere til før hun ville blive sur, hun skynde sig op af trappen, godt nok var hun lige udklækket, men hun kunne da godt gå selv, det var jo det hun havde ben til, hun gik bare videre, hun ville ikke bruges som en ting

Perseus kikkede efter hende.
Der kom med et hundredevis af Minions op ad gulvet som skygger der to form til noget fast.
De skreg alle i kor og var klar til angreb.
"Get her!" sagde han med en mørk stemme.
De løb alle op ad trapperne skrigene i kor "Attack!!".
Da hun var nået op ad trapperne havde de indhentet hende og sprang på hende så hun ikke kunne røre sig.
Perseus var taget op ad trapperne og stod nu foran pigen.
Djævelende stod i en kreds omkring dem. (Fire af de stærkeste holdte hende i arme og ben så hun var udstrakt.
Perseus hævede hånden og man kunne se nogle sorte lyn samle sig omkring den.
"Lad os få den skjulte kræft frem..." sagde han.
Hånden blev sat på pigens mave og han sendte nogle kraftige lyn igennem hende.

hun blev vred efter han havde sendt det lyn igennem hende, hun blev til en phoenix, hun kom fri, hun fløj lidt op imod loftet, hun sagde et phoenix skrig, hun var ikke nogle ting som man kunne eje, hun var en person, hun var også lige udklækket og så var det, det man kom til, det var ikke fair for hende

Perseus så knurrene op på hende.
"The hunt is open!" sagde han skummelt.
Han sendte nogle kraftige sorte lyn op imod hende.
Ingen af dem ramte og det irriterede ham.
"Arrrrgh!!" skreg han mens han lavede en opladning til næste træk.
Lynene strømmede imellem hans krop og rundt om ham.
Han rakte armen op imod fuglen og et kæmpe lyn kom ud af den.
Det havde retning imod fuglen og var der næsten...

hun undgik alle hans lyn, men det sidste han sende imod hende, undgik hun kun med nød og næppe, den snittede hendes ene vinge og det gjorde ondt, hun landede på jorden, hun kunne ikke rigtigt flyve med den vinge, hun var stadigvæk vred, det var der jo også grund til, hun var jo lige kommet til verden, men det var nok et uheldigt sted hendes æg det var eller havde været, nu var hun jo kommet ud af det, hun holde øje med ham hele tiden efter flere lyn, der var nogle andre dæmoner som havde hørt det store lyn da det var bravet ud igennem loftet, hun så at porten gik op, det var hendes chancen for at slippe ud, men der var jo også hulet i loftet, hvilken vej skulle hun tage, hun kunne tage hulet og få mindre skader da det ikke var stort eller hun kunne tage porten og blive fanget, hun valgte loftet, hun satte af i høj fart og igennem hulet i loftet, hun kom udenfor, hun havde fået en masse mindre skader, hun fløj hurtigt et godt stykke væk, hvor hun var sikker på ingen var, hendes phoenix form forsvandt og hun var en pige igen, hun fandt en lille sø af en art, hun tog noget vand i hænderene og græd nogle tåre i det derefter drak hun det og hendes sår begynde så småt at forsvandt igen, hun sad op af et træ for at lade vandet og sine tåre klare sine sår

Perseus var rasende over at hun var flygtet... Hun kunne jo blive vigtig for hans kræfter.
Han tog hjelmen af og smed den fra sig.
Man kunne se hans nye udsende... Blå hud, rødglødene øjne og hele højre side af hans hovede var mørklagt i skygger.
Hans djævle tog et skridt tilbage og forsvandt.
Han summede af kraft og smed resten af rustningen.
Det eneste han havde på nu var et læneklæde.
Han samlede en masse lyn omkring hans hænder og placerede dem nedad.
Han hoppede og udsendte lynene så de fik ham til at flyve opad mod hullet.
Hullet var for lille men han bragede igennem det så det blev større.
Han fløj op over slottet og landte udenfor murende.
Han fik øje på pigen ved en sø der lå lige i nærheden og satte i løb mod hende.
Da han var derovre og stod bag hende så tog han fat i hendes hår og fik hende til at rejse sig.
"Troede du virkelig at du kunne slippe fra mig? Dine kræfter vil snart være mine!" sagde han mens han holdte hende oppe i hendes hår.

hun blev meget forskrækket over der med et var nogle som tog fat i hendes hår og hev hende op og stå"av slip mig"sagde hun, hun prøvede at få ham til at slippe sig, men det ikke så godt for hende, da vandet og tårene ikke havde virket særlig godt endnu"jeg vil ikke lade dig få mine kræfter!"sagde hun vredt, hun prøvede at sparke ud efter ham for at få ham til at slippe