endnu en gang i ødemarken// Clarius//

Årstid: vinter
Ugedag: mandag
Tid: 11:32
Sted: ødemarken
Vejr: torden vejr
Omgivelser: drager i masse vis og nogle få fra drage folket lidt hist og pist.

Han rendte lidt rundt i mellem dragerne og forsøgte ikke at ramle ind i nogen fra drage-folket. Han kunne endnu huske sit herlige måde med lederen fra drage folket, men han havde nok allerede glemt ham. Han sukkede og kiggede op i skyerne. Han sukkede der var nok ingen alligevel som lagde mærke til ham. Han gik lidt rundt og lagde mærke til en lille pige som stod og snakkede lidt med en voksen* stakkels barn. For hun nu skæld ud over noget hun sikkert ikke har gjort som de voksne mener hun er skyld i* han kløede sig lidt i håret og tog et billede af hende* langt næsten hvidt hår, sorte øjne* han smilte lidt* hun minder da lidt om ham gør hun ikke* han sukkede og kløede sig i håret” kvinder eller piger bliver aldrig noget for mig” han sukkede og kunne ikke forstå hvorfor man skulle føde små trælse børn når man var kvinde….

Hun stod og snakkede lidt med Sebastian som endnu en gang havde taget menneske form for sjovt skyld. Hun var så stolt af ham fordi han havde lært at tale med hjælp fra hende og så kunne han faktisk godt ligne hendes fætter som var død på grund af han havde beskyttet en anden og havde derfor mistet livet. Sebastian rettede lidt på hendes hår og puttede det om bag øret. Hun fik sat sig på en sten og grinte lidt over noget Sebastian havde sagt. Sebastian satte sig ned ved siden af hende og hviskede ind i hendes øre han ville komme tilbage som drage nogle minutter senere…

Han holdte øje med alt hvad denne mand gjorde ved hende og for stod ikke hvorfor han skulle sætte hendes smukke pleje hår. Han smilte til hende og kom frem for hans skjul da han ikke vidste hvad han ellers skulle gøre. Han stod lidt og lagde mærke til hun kun kiggede lige ud i luften og hendes øjne så lige ud smukke ud som først han så hende….
(sorry er ikke så kreativ i dag)

Hun prøvede at finde ud af hvor lyden kom fra* er Sebastian allerede tilbage?* hun havde stadig sit hoved lige ud og blinkede en gang med de døde øjne” hvem der sig dit navn og hvad du vil” hun sagde det med en meget bevist stemme men hendes øjne var lige så blanke som før. Hun sukkede og prøvede finde ud af hvad der skete omkring hende, men hun kunne ikke finde ud af det og blev derfor meget forvirret…