andet møde min kære// Xanius

Æsa landede bag ved ham"nej jeg spiller ikke farlig, jeg er det"sagde han, han gik hen til Æsa og satte sig op på hende, han så lidt ned på ham

Han kiggede på ham” se det er faktisk ikke mig der er et svin men tvært i mod dig” han sukkede og rystede på hovedet” lige meget hvad kan alt gøre lige meget” han rystede på hovedet ”og nej du er langt fra farlig jeg kender din type alt for godt” han sukkede og satte sig på en sten. Han rakte sine hænder op for an sig og kunne ikke se dem klart. Han sukkede” du skal bare være glad for ikke være blind eller tæt på” han rodet lidt i sit hår, imens han kiggede op på ham…

"det er derfor jeg har Æsa"sagde han hvis han skulle blive blind på et tidspunkt"hun er min sjæleven, jeg finder aldrig en som betyder mere for mig end hende eller måske gør jeg, men ikke lige med det samme"sagde han, Æsa kiggede op på ham, han fik en kærlig tanke fra hende

Han sad stadig på sten* hvem der bare var den dumme drage* han sukkede og over vejede at gå. Han kiggede op mod månen og smilte svagt. Han sukkede” det er jo ikke andet end en skråne” han rystede på hovedet” det eneste man kan stole på er sit hjerte” han sukkede og kiggede op givende ud på trods han ikke kunne se lige på det tidspunkt. Han sukkede og prøvede ønske sig hjem til sin lillebror, men han kunne jo ikke trylle…