undskyld mig men er du nu også??//Josefine

Han vandrede lidt rundt endnu en nat. han sukkede endnu en nat hvor han næsten ikke kunne få vejret* natten dræber mig… eller også er det mig der dræber den* han sukkede og bevægede sig ud i natten. Han fandt sin lygte frem og smilte stile for sig selv. Han lyste ud på vejen og sukkede* hvad med at bevæge sig i den retning og prøve finde en vej ud af dette helvede* han kiggede ud mod lygtens skær og fandt frem til et træ. Hans navn var ikke lige frem normalt eller noget man hørte tit, nej hans navn betød ’den første fødte’ han var jo også fra en gammel japansk slægt og derfor også gammel dags opdraget. Han sukkede svagt og ventede lidt på månen ville komme frem så han dog havde lidt lys. Noget inde i ham sagde fra og han fik det underligt han kunne mærke en frygt komme op i ham* hvis jeg stadig havde været menneske havde jeg skreget og løbet min vejr* han sukkede og prøvede at finde en vej uden om” men nu er jeg en vampyr… som ovn i købet er blind hver nat på grund af en forbandelse” han rystede på hovedet og sagde svagt” og den forbandelse er og derfor jeg kan gå uden for i lyset” han bevægede sig langsomt for ikke gå endnu mere i panik end før. Han prøvede at komme ud men endte hele tiden det samme sted og stod på en måde fast der hvor han var kommet til…

en ung kvinde kom gående gennem den mærke skov det var der hvor hendes blik var skarbest, hun gik stille hen mod miden af skoven, hun sad for sig selv og spillede på sin fløjte hun havde med sig hun så sig om da en fyr kom gående hun smilede glad og så på ham men så gik han vider også sener kom han igen, han gik jo i cirkler, men var han klar over det, hun spillede vider hun elskede at spille på sin fløjte... den unge kvindes navn var Josefine.. hun var jo også vampyr...

Han kiggede ud med sin lommelygte for se om der var nogle væsner, som kunne hjælpe ham* der er aldrig nogen så sent om natten* han sukkede og satte sig ned. Han sad stille i nogle minutter efter kunne han høre nogle som spillede musik, han nærmede sig meget stille stedet og kunne se en pige måske på hans egen alder eller lidt yngre måske han havde ingen ide. Han bevægede sig langsomt ind mod midten af det hele. Han kunne se det var hende som spillede på en fløjte *hun er god til det * han smilte venligt til hende…

hun smilede og så han kom nermer mod hende fordi hun spillede på sin flute, hun smilede for sig selv og tænkte på hvad hun skulle sige eller gøre, hendes bror havde altid forbudt hende at snakke med fremmede, men hvordan skulle man ellers få venner, så hun lyttede næsten aldrig til sin bror så hun gjorder bare hvad hun ville... hun tænkte på sine forælde det var forfærdelig længe siden hun havde set dem... men sådan var de når man ikke vidste hvor de var eller hvem de var....

Han kunne høre hende tydeligere og tydeligere” undskyld mig men jeg kan ikke se dig tydeligt hvor er du og hvem er du” han sukkede nok ikke lige frem noget man fik venner på. Han lod en finger løbe op til hans ene hånd og smilte* det er svært at se i denne mørke skov og det er nok ikke lige frem bedre når man ikke kan se ordentligt* han sukkede og kløede sig selv i håret. Han kiggede hen i mod hende” mit navn er Ichirou Akatsuki.. mit navn er fra Japan det betyder den første fødte” ham bukkede for vise personen respekt *lige meget hvad er det nok en god i det at vise respekt bare for en god ide* han kiggede hen mod månen…

Josefine rejste sig og gik over til ham, og tog hans armog førte ham over til det træ hun sad ved... ''hej... mi navn er Josefine jeg gør intet'' sagde hun og smilede... hun satte sig ned ved siden af ham og spillede vider, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige lige der,

//kreasvigt//

Han blinkede med øjne for prøve få sit fulde syn. Han sukkede ”det er meget hyggeligt at møde dem” han grinte lidt* hun er da en køn ung pige* han kløede sig lidt i øjne. Han gik hen i mod hende, men fald over en gren. BUMB… han sad og ømmede sig på sit knæ…

Josefine skynte sig hen til ham og sad på hug foran ham... ''er du okay'' spurte hun og lagde en hånd på hans skulder og hjalp ham op. og gik hen til der hvor hun sad og de kunne sætte sig ned...... ''du er ikke kommet til skade vel?'' spurte hun stille...

Han kiggede mod hende” jeg tror jeg klare mig” han smilte kvejlet til hende. Han smilte sødt til hende” jeg så mig nok bare ikke ordentlig omkring og faldt” han grinte lidt og prøvede at kigge på hende men vendte hovedet den forkerte vej…

hun så på ham og vendte hans hovede mod sit og smielde.. ''jeg sidder her'' sagde hun med et lille glimt i sine øjne.. hun var glad for at møde nogle hun måske kunne snakke med... hun rødmede lidt over at have vent hans hovede...

Han kiggede på hende, nu med hovedet den rigtige vej” undskyld jeg har nogle problemer med mørke” han smilte lidt mærkeligt hvor efter han fandt nogle gerne og tændte et bål” du må meget undskylde men jeg har det med at blive blind en gang i mellem” han smilte venligt i mod hende…

hun så på ham og smilede mod ham... ''det okay med mig. men hvis du ikke har noget imod det vil jeg spille vider på min melodi'' sagde hun med et smil på sine rosenrøde læber og så på ham hun tog fløjen op til sin mund... hun begynde at spille i måneskinet skær hun smilede mod månen...