hun flyttede sig"jeg er ikke nogle ting"sagde hun, hun gik hen imod trappen, nu skulle der ikke meget mere til før hun ville blive sur, hun skynde sig op af trappen, godt nok var hun lige udklækket, men hun kunne da godt gå selv, det var jo det hun havde ben til, hun gik bare videre, hun ville ikke bruges som en ting

Perseus kikkede efter hende.
Der kom med et hundredevis af Minions op ad gulvet som skygger der to form til noget fast.
De skreg alle i kor og var klar til angreb.
"Get her!" sagde han med en mørk stemme.
De løb alle op ad trapperne skrigene i kor "Attack!!".
Da hun var nået op ad trapperne havde de indhentet hende og sprang på hende så hun ikke kunne røre sig.
Perseus var taget op ad trapperne og stod nu foran pigen.
Djævelende stod i en kreds omkring dem. (Fire af de stærkeste holdte hende i arme og ben så hun var udstrakt.
Perseus hævede hånden og man kunne se nogle sorte lyn samle sig omkring den.
"Lad os få den skjulte kræft frem..." sagde han.
Hånden blev sat på pigens mave og han sendte nogle kraftige lyn igennem hende.

hun blev vred efter han havde sendt det lyn igennem hende, hun blev til en phoenix, hun kom fri, hun fløj lidt op imod loftet, hun sagde et phoenix skrig, hun var ikke nogle ting som man kunne eje, hun var en person, hun var også lige udklækket og så var det, det man kom til, det var ikke fair for hende

Perseus så knurrene op på hende.
"The hunt is open!" sagde han skummelt.
Han sendte nogle kraftige sorte lyn op imod hende.
Ingen af dem ramte og det irriterede ham.
"Arrrrgh!!" skreg han mens han lavede en opladning til næste træk.
Lynene strømmede imellem hans krop og rundt om ham.
Han rakte armen op imod fuglen og et kæmpe lyn kom ud af den.
Det havde retning imod fuglen og var der næsten...

hun undgik alle hans lyn, men det sidste han sende imod hende, undgik hun kun med nød og næppe, den snittede hendes ene vinge og det gjorde ondt, hun landede på jorden, hun kunne ikke rigtigt flyve med den vinge, hun var stadigvæk vred, det var der jo også grund til, hun var jo lige kommet til verden, men det var nok et uheldigt sted hendes æg det var eller havde været, nu var hun jo kommet ud af det, hun holde øje med ham hele tiden efter flere lyn, der var nogle andre dæmoner som havde hørt det store lyn da det var bravet ud igennem loftet, hun så at porten gik op, det var hendes chancen for at slippe ud, men der var jo også hulet i loftet, hvilken vej skulle hun tage, hun kunne tage hulet og få mindre skader da det ikke var stort eller hun kunne tage porten og blive fanget, hun valgte loftet, hun satte af i høj fart og igennem hulet i loftet, hun kom udenfor, hun havde fået en masse mindre skader, hun fløj hurtigt et godt stykke væk, hvor hun var sikker på ingen var, hendes phoenix form forsvandt og hun var en pige igen, hun fandt en lille sø af en art, hun tog noget vand i hænderene og græd nogle tåre i det derefter drak hun det og hendes sår begynde så småt at forsvandt igen, hun sad op af et træ for at lade vandet og sine tåre klare sine sår

Perseus var rasende over at hun var flygtet... Hun kunne jo blive vigtig for hans kræfter.
Han tog hjelmen af og smed den fra sig.
Man kunne se hans nye udsende... Blå hud, rødglødene øjne og hele højre side af hans hovede var mørklagt i skygger.
Hans djævle tog et skridt tilbage og forsvandt.
Han summede af kraft og smed resten af rustningen.
Det eneste han havde på nu var et læneklæde.
Han samlede en masse lyn omkring hans hænder og placerede dem nedad.
Han hoppede og udsendte lynene så de fik ham til at flyve opad mod hullet.
Hullet var for lille men han bragede igennem det så det blev større.
Han fløj op over slottet og landte udenfor murende.
Han fik øje på pigen ved en sø der lå lige i nærheden og satte i løb mod hende.
Da han var derovre og stod bag hende så tog han fat i hendes hår og fik hende til at rejse sig.
"Troede du virkelig at du kunne slippe fra mig? Dine kræfter vil snart være mine!" sagde han mens han holdte hende oppe i hendes hår.

hun blev meget forskrækket over der med et var nogle som tog fat i hendes hår og hev hende op og stå"av slip mig"sagde hun, hun prøvede at få ham til at slippe sig, men det ikke så godt for hende, da vandet og tårene ikke havde virket særlig godt endnu"jeg vil ikke lade dig få mine kræfter!"sagde hun vredt, hun prøvede at sparke ud efter ham for at få ham til at slippe